SKITSE har til formål at skabe et sted, hvor man kan få indblik i, hvordan der arbejdes indenfor billedkunsten, blandt andet gennem afholdelse af en række foredrag. Derudover udstilles og sælges de skitser, som kunstnerne arbejder med som en del af det forberedende arbejde til deres endelige kunstværker.
Alle skitser sælges indrammet (104cm x 64cm) til 2.999,-kr.
Nye skitser frigives hver onsdag i SKITSE, Thorsgade 85, Kbh N.
Dagen efter lægges de på Instagram.
Ved ønske om køb online rettes henvendelse til skitse.nu@gmail.com
SKITSE har til formål at skabe et sted, hvor man kan få indblik i, hvordan der arbejdes indenfor billedkunsten, blandt andet gennem afholdelse af en række foredrag. Derudover udstilles og sælges de skitser, som kunstnerne arbejder med som en del af det forberedende arbejde til deres endelige kunstværker.
Alle skitser sælges indrammet (104cm x 64cm) til 2.999,-kr.
Nye skitser frigives hver onsdag i SKITSE, Thorsgade 85, Kbh N.
Dagen efter lægges de på Instagram.
Ved ønske om køb online rettes henvendelse til skitse.nu@gmail.com
Kom til ART DRIVE med SKITSE
og få et unikt indblik i kunstnernes værksteder
ART DRIVE #2: JULIE RIIS ANDERSEN, VIKTORIA WENDEL SKOUSEN OG NAT BLOCH GREGERSEN med performance i bussen.
Slut din arbejdsdag af med ART DRIVE, der kører på atelierbesøg hos landets fremtrædende og lovende kunstnere.
Tirsdag d. 17. november kl. 17-19.30 afholdes ART DRIVE #2.
Her skal vi besøge et atelierfællesskab i Herlev, hvor kunstnerne Viktoria Wendel Skousen, Nat Bloch Gregersen og Julie Riis Andersen arbejder. Vi tager bussen fra SKITSE i samlet flok kl. 17.00, og de kunstneriske indslag starter allerede i bussen.
På Viktoria Wendel Skousens atelier får vi indblik i hendes arbejde med træsnit, som dér bliver trykt i hånden, og hun vil fortælle om sin fotografiske praksis, som foregår uden for atelieret on site. Viktoria arbejder desuden med silketryk, tegning, tekst og taler, og hendes værker undersøger forskellige magtforhold inden for kunsten. Læs mere om Viktoria Wendel Skousens kunst her.
Julie Riis Andersen arbejder på tværs af billede, lyd, tekst og installation, og hendes værker forholder sig til menneskets fremmedgjorthed og symbiotiske forhold til teknologi. Julie vil vise et udvalg af sit seneste grafiske arbejde, fortælle om brugen af visuelle algoritmer i sit billedsprog og give et indblik i, hvordan udstillingsarkitektur indgår i skabelsen af et værk. Læs mere om Julie Riis Andersens kunst her.
Nat Bloch Gregersen arbejder tværmedielt med lys, skulptur, installation og tekst. Det immaterielle afsøges som materiale og danner grundlag for en undersøgelse af grænserne mellem individet og omverdenen, det fysiske og det åndelige. I sit atelier udformer Nat de karakteristiske abstrakte lysværker fra serien Light Techniques, som bl.a. kan opleves i form af en offentlig udsmykning i Retten i Lyngby. Læs mere om Nat Bloch Gregersens kunst her.
ART DRIVE er støttet af Statens Kunstfond.
PROGRAM TIRSDAG D. 17. NOVEMBER
-
Kl. 17.00-17.30: Afgang fra SKITSE. Bustur med performance. Bussen kører kl. 17.
-
Kl. 17.30-19.00: Besøg i atelierfællesskabet i Herlev
-
Kl. 19.00-19.30: Bustur tilbage til SKITSE, hvor der bydes på en øl
Tilmelding:
Billetter til ART DRIVE købes gennem billetto.dk og inkluderer en plads i bussen t/r fra SKITSE, samt en forfriskning tilbage i SKITSE. Billetterne koster 80,- pr stk.
Vi overholder myndighedernes gældende retningslinjer og anbefalinger for god afstand og hygiejne under COVID-19. Der udleveres masker til busturen.
Hold øje med Facebook og Instagram for flere ART DRIVEs.

UDSKUDT